Indtast din email og modtag ny kode


  Luk

Hovedsponsor

Gasoline & ABBA i Anlægget

Tidspunkt: Fredag d. 21. juni 2019, 19.00

Spillested: SparNord Scenen i Anlægget i Hjallerup
Dørene åbnes kl.: 17.00, der vil være mulighed for køb af mad og drikkevarer.

Læs mere om koncertafvikling: Koncerten er udendørs på Scenen i anlægget. Det er en stående koncert. Der kan ikke bestilles plads, "first come, first serve" princippet gælder. Der må ikke medtages mad og drikke, det kan købes til fornuftige priser. Stole og paraplyer må ikke medtages og eller anvendes, der skal være mulighed for at alle kan se.

Havefest i Anlægget

Hjallerup Musikforening og Hjallerup Borgerforening byder på en sommerkoncert med nostalgiske minder fra 70'erne og 80'erne. Vi byder på musik fra to af de største navne på musikscenen i Danmark i den periode, Gasolin og ABBA.


Hjallerup Musikforening og Hjallerup Borgforening præsenterer:

Program:

19.00 Gasoline

21.15 ABBAcz

GASOLINE fejrer Gasolin's 50 års jubilæum
Gasolin' - Danmarks største rockband hyldede igennem 70’erne livet og kvinderne. Nu hylder kvinderne Gasolin’. 

I 2019 er det 50 år siden, at Danmarks mest legendariske og ikoniske rockband blev dannet på Christianshavn. Det fejrer GASOLINE med et repertoiret bestående af Gasolin' hits og sange fra Kim Larsens første solo album “Værsgo”. 

Gasolins udødelige sange og musik lever i den grad videre hos de fem kvinder i Gasoline. Med høj oktan og rockhjelmen spændt sætter de strøm til sangene og gi’r dem ny vitalitet og energi.

"Det er som om de poetiske sange nærmest bliver mere poetiske og de rockede faktisk mere rockede i Gasolines fortolkninger. Der er hug i hver eneste guitarbredside, og blod på stemmebåndene, når Gasoline fyrer den af.” Ivan Pedersen, sanger og leder af scenen Club Klondyke

For tretten år siden fandt de fem erfarne musikere sammen omkring en enkel idé: At sætte kvindekraft til Danmarks største drengerøvsorkester: Gasolin'.
Et orkester hvis sange havde fulgt dem gennem barndom og ung¬dom. Alle fem delte de en kærlighed til Gasolin' og den livskraft, der strømmer ud af sangene. Et brændstof, de kunne kende hos sig selv. Alligevel har de aldrig set sig som et kopiband, de har ingen intentioner om at imitere. Gasoline gør numrene til deres egne med respekt for de originale versioner.
“Jeg blev kvinde med Gasolin'“ udtaler Line Münster-Swendsen forsanger og idékvinden bag Gasoline ”Det er helt bevidst, at vi kun er kvinder i bandet. Det sætter os fri til, at være dem vi er. Jeg kan ikke være Kim Larsen og Birgitte Bjørn kan ikke være Franz Beckerlee” siger Line Münster-Swendsen, der optræder i både balkjole, strutskørt og kedeldragt, når bandet drager rundt på landevejene. ”Der er tit fordomme om kvinder, der spiller rock. Det vil vi gerne udfordre. Når vi spiller, er vi feminine, og samtidig lukker vi op for vores indre drengerøv. Det er, som om vi tænder noget i folk, når vi åbner op for den urkraft” fortæller hun.
GASOLINE:
Line Münster-Swendsen: vokal
Birgitte Bjørn: guitar og kor
Lisbeth Rysgaard: guitar og kor
Annette Bork: bas og kor
Ditte Brodde: trommer

Se mere på www.gasoline.dk

ABBAcz

Abba er et af de mest succesfulde bands i historien om popmusik. Tidløse pophits som tiltaler flere generationer over hele verden strøg ud af Bjørn og Bennys ærmer i 70'erne og 80'erne, og mange ønsker bandet tilbage på livescenen for endnu en oplevelse af de originale Abba. Bjørn Ulvaus har dog for længst fastslået at det ikke kommer til at ske. Så dermed synes en Abba-live oplevelse at være udelukket, - og dog....


Tjekkiet har i nogen tid været kendt for sine mere end fremragende hyldestbands, og blandt dem rager "ABBAcz" tårnhøjt op. Bandet som er hjemmehørende i Prag leverer et show i absolut topklasse. Iført originale kostumer og koreografi leverer bandet et 100% live show, her er ingen maskiner, playback eller andre former for nemme løsninger. Der er 8 optrædende i det høj-energiske show. Foruden Abba formationen medvirker bassist, trommeslager og 2 korpiger. Dette er et show i verdensklasse, og her kan man både lytte, synge med, - og danse ! Der er garanti for genkendelsesglæde når ABBAcz går på scenen.

ABBAcz video

Vi støtter musikken

Ultimate Web A/S